Masteruddannelse i Narkotika og Alkoholindsatser

Inden for de senere år har der i stigende grad været fokus på nødvendigheden af et uddannelsesløft på rusmiddelområdet. Masteruddannelsen i rusmidler er baseret på højt kvalificeret international undervisning og udviklet i samarbejde med Avogadro University i Italien, Middlesex University i England, Universidad Miguel Hernández og Center for Rusmiddelforskning, der er et tværfagligt forskningscenter ved Aarhus BSS (Aarhus Universitet).

Fakta om uddannelsen

Niveau

Kandidatniveau 

Varighed

2. år fordelt på 4 semester

Undervisningssprog

Dansk og Engelsk

Adgangskrav

Relevant bachelor eller tilsvarende + 2 års relevant erhvervserfaring

Kursustype

Ordinær

Primær uddannelse

Masteruddannelsen i  Narkotika og Alkoholindsatser

Relaterede uddannelser

Masteruddannelsen i rusmidler

Institut

Psykologisk Institut

Fakultet

Aarhus BSS

Sted

Aarhus

 

Betegnelse. Uddannelsen giver ret til betegnelsen:

  • Master I narkotika- og alkoholindsatser

  • Master in Alcohol and Drug Research


Uddannelsens indhold og opbygning

Om uddannelsen

  1. Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder

Masteruddannelsen i narkotika- og alkoholindsatser er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (BEK 1187 af 07.12.2009). Uddannelsen hører under Center for Rusmiddelforskning, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet. Undervisningen tilrettelægges efter reglerne om lov om åben uddannelse (jf. VfV-loven, 16) og ligger niveaumæssigt på kandidatniveau.

Uddannelsens curriculum er skabt i samarbejde mellem tre universiteter: Aarhus Universitet, Universidad Miguel Hernández (Spanien) og Avogadro University (Italien), samt to samarbejdspartnere: EMCDDA (Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug) (Portugal), og The European Centre for Social Welfare Policy and Research (Østrig). Formålet med samarbejdet er at skabe rammerne, inden for hvilke de enkelte samarbejdsuniversiteter hver især kan tilbyde en masteruddannelse på narkotika- og alkoholområdet af høj international kvalitet. Hvert universitet herunder CRF, Aarhus Universitet, er selv ansvarlig for alle dele af den masteruddannelse, der udbydes på eget universitet.

Uddannelsen retter sig mod personer, der arbejder inden for narkotika- og alkoholområdet. Organiseringen af området i Danmark er kompleks og indbefatter en række institutioner med forskellige opgaver. Der er endvidere tale om et felt, der er kendetegnet ved arbejdsopgavernes genstandsfelt, frem for en bestemt uddannelsesfaglighed. Målgruppen for aftagergruppen inkluderer derfor ansatte på en række områder:

  • det sociale område (personer med ansvar for indsatser på området - både på kommunalt og nationalt plan, socialarbejdere, personer i undervisningsstillinger)

  • behandlingsområdet (ledere og misbrugsbehandlere i både ambulant- og døgnbehandling)

  • det frivillige område (ledere og medarbejdere på væresteder, gadeplansprojekter og herberger)

  • sundhedsområdet (personer med ansvar for indsatser på området - både på kommunalt og nationalt plan, sygeplejersker/gadesygeplejersker, offentligt sundhedspersonale, personer i undervisningsstillinger)

  • retshåndhævelsesområdet (socialrådgivere, funktionærer i Direktoratet for Kriminalforsorgen, behandlingskonsulenter i fængsler og arresthuse)

Det er hensigten, at deltagerne skal integrere den kompetenceforøgelse, som uddannelsen giver, i nuværende og fremtidige stillinger. Uddannelsen lægger ikke i sig selv op til at skabe en ny profession. 

Uddannelsen er tværvidenskabelig og trækker på forskere fra fag som psykologi, sociologi, antropologi, historie, og kriminologi og medicin. Masteruddannelsen giver således analytiske redskaber og kompetencer til at udvikle praksis ved at samarbejde på tværs af fag. Masteruddannelsen i narkotika- og alkoholindsatser består af 7 moduler.

  1. Kompetenceprofil

Masteruddannelsen er funderet i en række grundlæggende principper:

Masteruddannelsen skal sikre en kritisk værdsættelse af forskning, politik og intervention. Kvalificeret deltagelse i beslutningsprocesser og implementering af indsatser indebærer, at studerende har tilegnet sig viden om de processer, der ligger bag generering af forskning, samt bag de implementeringer af politiske beslutninger, der ofte er baseret på forskning. For at være i stand til dette, er det vigtigt, at studerende er i stand til at: problematisere og diskutere videnskabelige begreber og teorier, engagere sig i en kritisk og selvstændig refleksion over egne forståelser af stof- og alkoholbrug, samt kritisk diskutere forskellige europæiske indsatser og tiltag overfor brug og misbrug.

Masteruddannelsen skal tilvejebringe passende færdigheder. Dette indebærer udviklingen eller forbedringen af kompetencerne til kritisk at forholde sig til og sammenligne politiske beslutninger og praksis på såvel europæisk som nationalt plan; at kommunikere ideer i en række forskellige sammenhænge og til forskellige målgrupper (fagfæller som lægfolk); og at erhverve de nødvendige videnskabelige færdigheder til at designe og udføre visse typer af forskning.

Masteruddannelsen skal udnytte eksisterende viden til brug for en reflekteret implementering af indsatser. Mange af de studerende på masteruddannelsen vil allerede være i et arbejde eller interesseret i at finde et arbejde inden for et område, der kræver viden om stof- og alkoholforhold. De studerende tilskyndes til at inddrage og reflektere over deres og medstuderendes arbejdsrelaterede interesser og erfaringer, på denne måde sigter masteruddannelsen på at tilvejebringe en konkret viden, der kan omsættes til handling hos de studerende.

Masteruddannelsen skal fremme et europæisk fokus. Masteruddannelsen vil understøtte en opmærksomhed hos den studerende over for narkotika- og alkoholforbrugets indlejring i en global kontekst, inden for hvilken europæisk politik og praksis på området er formet. Masteruddannelsen vil uddanne studerende til at arbejde på tværeuropæisk basis og hermed blive i stand til at integrere et europæisk perspektiv i nationale alkohol- og stofproblematikker, samt indgå i samarbejde om tværeuropæisk forskning og indsatser.

En tværfaglig tilgang er nødvendig og hensigtsmæssig. Det har længe været erkendt, at for at reagere passende på rekreativt stofbrug, problematisk misbrug og afhængighed kræves der et tværfagligt perspektiv, som krydser fagdiscipliner og erhvervsmæssige grænser. Masteruddannelsen omfatter derfor indsigter hentet fra sociologiske, psykologiske, antropologiske, medicinske og historiske fagområder. Den studerende bliver introduceret for centrale teorier og tilgange inden for de specifikke fagområder, og forventes at indgå i en diskussion og refleksion af det enkelte fagområde og på tværs af områder.

Disse principper afspejles i masteruddannelsens kompetenceprofil:

 

Viden og forståelse

Inden for masteruddannelsens område skal den studerende have viden og forståelse, som er baseret på tværvidenskabelige, primært socialvidenskabelige, tilgange baseret på høj kvalitet af international forskning.

Skal på et videnskabeligt grundlag kritisk kunne reflektere over fagområdets viden og kunne identificere videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder

  • Skal kunne identificere problemer med alkohol og narkotika, og foreslå og iværksætte, samt kritisk vurdere, passende tiltag, indsatser og løsningsmodeller, der kan anvendes i politiske og praktiske beslutninger.

  • Skal kunne orientere sig i og anvende fagområdets videnskabelige forskningsmetoder, herunder både kvalitative og kvantitative tilgange.

  • Skal kunne kritisk og systematisk anvende viden, og analysere, håndtere og vurdere komplekse problemstillinger.

  • Skal kunne kommunikere komplekse problemstillinger effektivt og systematisk til en bred række af målgrupper.

Kompetencer

  • Skal kunne indgå i, udvikle og fagligt kompetent styre diverse arbejdsindsatser (herunder implementeringer, evalueringer og monitoreringer) på området, der kan være uforudsigelige og som kræver nytænkning.

  • Skal kunne være med til vidensmæssigt at opruste arbejdspladser på området og forestå interne formidlingsopgaver.

  • Skal kunne arbejde selvstændigt og målrettet i forhold til at opøve yderligere viden og færdigheder på området.

  • Skal kunne udarbejde kvalificerede ansøgninger om puljemidler på området byggende på indsigt i videnskabelig viden, politiske processer samt indsatsområder (forebyggelse, behandling, policy og skadesreduktion). 

 

1: semester

Modul 1: Introduktionsforløb til narkotika- og alkoholtematikker

Kvalifikationsbeskrivelse

Læringsudbytte  

  • Få kendskab til grundlæggende begreber så som: brug, misbrug, problematisk forbrug, rekreativt forbrug, afhængighed, herunder hvordan disse defineres og bruges i forskellige sammenhænge

  • Erhverve provisorisk kendskab til grundlæggende stoftypologier og deres biologiske effekt

  • Erhverve overblik over de vigtigste forklaringer på stofmisbrug/problematisk forbrug/afhængighed herunder biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forklaringer

  • Erhverve overblik over de vigtigste samfundsmæssige reaktioner på stofbrug: forebyggelse, skadesreduktion, behandling, kontrol, samt individuelle versus befolkningstiltag

  • Kunne definere de vigtigste interventionsformer angående stofbrug.

Indhold

Studerende introduceres for uddannelsens opbygning, moduler, formkrav, og tværvidenskabelige og komparative sigte. Gennem forelæsninger, workshops, logbøger og forberedelse tilegner studerende sig grundlæggende viden om narkotika- og alkoholproblematikker, som resten af uddannelsen bygger videre på. Endvidere stifter man bekendtskab med de medstuderende og undervisere, som man i resten af uddannelsen skal samarbejde og kommunikere med.

 

Modul 2: Teorier om rusmiddelbrug og afhængighed

Kvalifikationsbeskrivelse

Læringsudbytte:

Den studerende skal:

  • Erhverve viden om teorier og begreber relateret til stofbrug og afhængighed samt analysere forskelle og ligheder mellem diverse teoretiske tilgange

  • Kunne vurdere disse teorier i forhold til praktiske implementeringer af indsatser på området

  • Erhverve forståelse for de faktorer, der influerer på forskellige udviklingslinjer i stofbrug, samt reflektere over forskellige faktorer, der påvirker hhv. kontrolleret og problematisk brug på individuelt og samfundsmæssigt niveau

  • Kunne vurdere centrale teoriers relevans for udvikling og analyse af praksis på eget område

  • Kunne syntetisere, sammenstille og kommunikere komplekse teoretiske tilgange på skrift.

Indhold

Misbrugsforskning er ikke en selvstændig teoretisk disciplin, men benytter en række teoretiske modeller og forståelsesrammer udviklet inden for hhv. socialvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige discipliner. I dette modul vil den studerende blive præsenteret for en række centrale primært sociologiske og psykologiske teorier, der på forskellig vis forklarer afhængighedens forskellige faser. Endvidere er det målet, at den studerende kritisk skal kunne vurdere og sammenholde de forskellige teoretiske tilgange samt anvende dem i forhold til relevante projektstrategier og interventioner.

2: semester

Modul 3: Videnskabelig forskningsmetode: Kvantitative og kvalitative metoder

Kvalifikationsbeskrivelse

Læringsudbytte:

  • Kunne identificere og sammenligne forskellige metodologiske tilgange til rusmiddelforskning, samt fremvise en kritisk forståelse af, hvordan forskellige forskningsmetoder kan anvendes i praksis

  • Stifte kendskab med og forstå de arbejdsprocesser, der er involveret i kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og analyse.

  • Være i stand til kritisk at evaluere betydningen af væsentlige forskningsfund

  • Kunne foretage analyse af forskningens etiske aspekter og deres relevans for praksis

  • Kunne formulere forskningsspørgsmål og udarbejde et sammenhængende forskningsprojekt.

Indhold

Dette modul gør den studerende bekendt med grundlæggende aspekter inden for forskning. Endvidere opnås færdigheder i anvendelsen af relevante forskningsmæssige tilgange og metoder, enten ved forberedelse af eget forskningsprojekt eller ved udarbejdelse af en omfattende review-artikel. Kurset vil undervise i både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder, med speciel fokus på narkotika- og alkoholforskning.

 

Modul 4: Evidensbaseret praksis

Kvalifikationsbeskrivelse

Læringsudbytte:

  • Kunne definere evidensbaseret praksis og udforme spørgsmål for databasesøgninger på evidens.

  • Være i stand til at udarbejde og anvende søgestrategier til indhentning af specifik information.

  • Kunne reflektere over den videnskabelige kvalitet i det indhentede materiale samt udplukke nyttig information til en kvalificeret uddybning af svarene på de stillede spørgsmål.

  • Kunne karakterisere og beskrive muligheder og begrænsninger i eksisterende professionel praksis på baggrund af evidensbaseret viden om effektivitet.

Indhold

Evidensbaserede indsatser har i stigende grad vundet indpas i forhold til implementering af handlestrategier inden for politik, behandling og forebyggelse. Formålet med dette modul er at introducere evidensbegrebet, samt at gøre den studerende i stand til kritisk at evaluere forskningsundersøgelser på baggrund af deres metode, analyse og resultater. Endvidere vil den studerende tilegne sig færdigheder i søgestrategier, indsamling af videnskabelige data, samt evnen til at foretage en kritisk vurdering af relevante hovedbudskaber inden for den aktuelle forskning. De tilegnede færdigheder vil blive forbundet til praksis ved, at den studerende lærer at træffe kvalificerede beslutninger vedrørende håndteringen af forskellige aspekter af narkotika- og alkoholproblemer, som er baseret på videnskabelig forskning.

3: semester

Modul 5: Indsatsområder: Behandling, forebyggelse, skadesreduktion og kontrol

Kvalifikationsbeskrivelse

Den studerende skal kunne:

  • Kunne reflektere over forbindelsen mellem forskellige indsatsområder gennem evaluering af forskning og forskningsrapporter.

  • Kunne identificere forskelle og ligheder mellem de forskellige videnskabelige, politiske, samfundsmæssige og moralske overvejelser, der ligger bag valg af forskellige indsatsområder.

  • Med baggrund i teorier og begreber, der knytter an til de forskellige indsatsområder kunne foretage en vurdering af den rolle, som indsatserne indtager i det danske såvel som andre europæiske samfund.

  • Trække på et bredt register af læringsressourcer og materialer ved bl.a. at være i stand til at identificere, udvælge og forholde sig kritisk til væsentlige tekster og dokumenter.

Indhold

Målet med modulet er, at den studerende tilegner sig færdigheder inden for analyse, vurdering og diskussion af nogle af stof- og alkoholfeltets mest centrale indsatsområder: behandling, forebyggelse, skadesreduktion og kontrol. Gennem modulet gøres den studerende i stand til kritisk at evaluere og vurdere de teoretiske overvejelser, der ligger til grund for forskellige typer indsatser samt indsatsernes betydning i forskellige kontekster i praksis. Modulet er bygget op af fire forløb, og de enkelte forløb sættes løbende i relation til hinanden.

1) I forløbet om behandlingsindsatser, præsenteres den studerende for nye typer behandlingsindsatser, og vi undersøger den forskning, som ligger bag disse samt de praktiske erfaringer med og effekter af indsatserne i forskellige kontekster.

2) I forløbet om forebyggelse søger vi at ”gå bag om” fx forebyggelsesstrategier og undersøger hvilke data og politiske overvejelser, der ligger til grund for de valgte strategier, og vi diskuterer de metodiske muligheder samt problemstillinger, der er forbundet ved forudsige og måle effekten af forebyggelse.

3) I forløbet om skadesreduktion undersøger vi forskellige typer af skadesreducerende tiltag som fx stofindtagelsesrum og sprøjtebytteordninger, men også indsatser, der har til hensigt at hjælpe unge med et stort forbrug af alkohol til at reducere dette brug. Vi diskuterer de særlige sundhedsmæssige, praktiske og moralske diskussioner bag indførelsen af sådanne indsatser, fordi de kan kollidere med andre dominerende perspektiver og politikker vedrørende stof- og alkoholbrug, nemlig at brug eller storforbrug helt bør undgås. Dette forløb knytter tæt an til forebyggelsesforløbet.

4) I forløbet om kontrolindsatser arbejder vi særligt med de kriminologiske perspektiver, teorier og begreber, der ligger til grund for dansk og international kontrolpolitik. Vi diskuterer konkrete problemstillinger fx legaliseringsdebatten vedrørende cannabis. Sådanne problemstillinger relateres til mere overordnende diskussioner af, hvordan og på hvilken baggrund, der interveneres i forhold til fx illegale rusmidler og den kriminalitet, der knytter an hertil.

Den studerende gøres gennem de fire forløb i stand til at argumentere for mulige fremtidige strategier indenfor behandling, forebyggelse, skadesreduktion og kontrol. Endelig skal den studerende kunne foretage en sammenligning mellem forskellige typer af teoretiske, politiske, moralske og praktiske overvejelser, der ligger til grund for at iværksætte forskellige typer af indsatser indenfor og imellem de fire indsatsområder.

 

Modul 6: Dobbeltdiagnoser

Kvalifikationsbeskrivelse

Den studerende skal:

  • Kunne identificere og diskutere udfordringer, som karakteriserer dobbeltdiagnosticerede borgere, og som er beskrevet og underbygget i videnskabelige undersøgelser.

  • Kunne reflektere over individuelle, sociale og systemiske udfordringer, som dobbeltdiagnosticerede borgere ofte møder

  • Kunne reflektere kritisk over indsatser, strategier og interventioner  over for borgergruppen.

  • Kunne trække på et bredt register af læringsressourcer og materialer ved bl.a. at være i stand til at identificere, udvælge og forholde sig kritisk til relevante tekster og dokumenter inden for området.

Indhold

Mange mennesker med rusmiddelproblemer har sammenfaldende psykiske lidelser. Kombinationen medfører særlige problematikker og udfordringer i den enkeltes liv, for de pårørende, og for de hjælpesystemer, der kommer i kontakt med borgerne. Målet med dette modul er, at den studerende tilegner sig et overblik over området. På modulet præsenteres de studerende for problemstillinger og udfordringer, der kendetegner borgere, der både har alkohol og/eller stofproblematikker og psykiatriske problemstillinger. Med udgangspunkt i konkrete eksempler vil vi diskutere nogle af de centrale udfordringer, som borgere, pårørende, og hjælpesystemet oplever og søger at imødekomme, og sammenholde dette med national og international forskningsbaseret viden om strategier, indsatser og interventionsformer over for målgruppen.

4: semester

Modul 7: Masterprojekt

Kvalifikationsbeskrivelse

Læringsudbytte

Den studerende skal:

  • Erhverve sig specialiseret viden inden for et afgrænset og fokuseret felt på narkotika- og alkoholområdet

  • Mestre overblik over relevant litteratur

  • Kunne opstille en relevant socialvidenskabelig problemstilling

  • Kunne selvstændigt indsamle og analysere egen empiri

  • Kunne reflektere over undersøgelsesmetodernes samt empiriens gyldighed og begrænsninger

  • Kunne opstille en sikker argumentation med reflekteret inddragelse af relevant teori og andre empiriske undersøgelser på feltet

  • Kunne formidle klart og med videnskabelig præcision og dybde.

Indhold

I masterprojektet får den studerende mulighed for at arbejde med en problemstilling inden for masteruddannelsens område efter eget valg. Der lægges endvidere op til at den studerende gør brug af egen indsamlet empiri. Projektet kan ligge i forlængelse af den forskningsansøgning, der udgør prøven ved modulet Videnskabelig forskningsmetode, men det er ikke et krav. Emnet skal godkendes af vejleder, som yder vejledning undervejs.

Masterprojektet afslutter uddannelsen og skal være på niveau med en kandidatafhandling på et kandidatstudium. Masterprojektet er et selvstændigt gennemført projekt, der handler om at afprøve de studerendes evne til selvstændigt at udvælge, tilrettelægge og gennemføre et empirisk eller praktisk projekt under reflekteret anvendelse af fagets teorier og metoder med efterfølgende fremlæggelse og diskussion af resultater. Masterprojektet skal forsynes med et resumé på engelsk. Resumeet må højst være på én normalside. Resumeet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. Projekter skrevet på engelsk skal have et resumé på ét af de nordiske sprog. 

Udarbejdet af: Studienævnet for Psykologi. Psykologisk Institut – Aarhus Universitet.

 


Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk